Opvejning af autocamper
Har din autocamper begrænset lasteevne, kan en opvejning være en mulighed.
Mange autocampere er fra fabrikken registreret med en tilladt totalvægt, som ikke nødvendigvis giver så meget plads til bagage, vand, passagerer og ekstraudstyr, når autocamperen er pakket til ferie.
En opvejning kan i nogle tilfælde gøre det muligt at hæve autocamperens tilladte totalvægt og dermed give mere lasteevne. Om det kan lade sig gøre, og hvor meget totalvægten kan hæves, afhænger blandt andet af den konkrete autocamper, chassis, aksler, dæk, fælge og den dokumentation, der findes til køretøjet.
Hos Camper Teknik hjælper vi med at undersøge mulighederne og håndtere processen.
Hvorfor få autocamperen vejet op?
Når autocamperen er fyldt med passagerer, bagage, vand, gas, cykler, markise og andet udstyr, kan vægten hurtogt nærme sig den tilladte totalvægt.
Hvis den tilladte totalvægt er lav i forhold til autocamperens faktiske behov, kan det give en meget begrænset lasteevne.
En opvejning kan derfor være relevant, hvis du ønsker mere plads til:
- Feriebagage
- Passagerer
- Vand og gas
- Cykler og andet udstyr
- Markise og andet ekstraudstyr
Formålet er at tilpasse den tilladte totalvægt bedre til autocamperens tekniske muligheder og den måde, den bruges på.
Kan min autocamper opvejes?
Det er ikke alle autocampere, der kan opvejes, og der findes ikke én fast vægtgrænse, der gælder for alle modeller.
Vi vurderer blandt andet:
- Køretøjets chassis
- For- og bagaksel
- Dæk og fælge
- Den eksisterende tilladte totalvægt
- Producentens dokumentation
- Hvilke tekniske ændringer der eventuelt er nødvendige
De mulige vægtforøgelser varierer derfor fra model til model. På nogle chassis kan en opvejning eksempelvis føre fra 3.500 kg til 4.000 eller 4.250 kg, mens andre modeller kan godkendes til endnu højere totalvægte.
Tallene i vores oversigt i galleriet er vejledende og kan ikke bruges som en endelig vurdering af den enkelte autocamper.
Sådan foregår en opvejning
Først undersøger vi, om din konkrete autocamper kan opvejes, og hvad der kræves.
Det kræver blandt anden den nødvendige dokumentation for chassis, aksler, dæk og fælge. I nogle tifælde kan en højere totalvægt godkendes på baggrund af eksisterende tekniske specifikationer og dokumentation. I andre tilfælde kan der være behov for tekniske ændringer på køretøjet.
Når mulighederne er afklaret, kan vi fortælle dig, hvilken totalvægt der kan være relevant, hvad processen indebærer, og hvad det forventes at koste.
Selve processen tager typisk 6-8 uger, men den konkrete behandlingstid afhænger af køretøjet, dokumentationen og den nødvendige godkendelse.
Hvad hvis autocamperen er nedvejet?
Nogle autocampere er fra fabrikken eller ved første registrering blevet nedvejet til 3.500 kg, blandt andet for at kunne køres med almindeligt B-kørekort.
Hvis din autocamper oprindeligt er konstrueret til en højere totalvægt, kan det i nogle tilfælde være muligt at undersøge, om den kan vejes op igen.
Det kræver en konkret vurdering af bilen og den tilgængelige dokumentation.
→ Kontakt os for at høre, om din autocamper kan opvejes
Hvad betyder opvejning for dit kørekort?
En ændring af autocamperens tilladte totalvægt kan også have betydning for, hvilket kørekort du skal have for at føre den.
I Danmark gælder i dag, at et almindeligt kategori B-kørekort giver ret til at føre en person- eller varebil med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Hvis din autocamper efter en opvejning får en tilladt totalvægt over 3.500 kg, skal du derfor være opmærksom på, om dit kørekort giver dig ret til at føre det konkrete køretøj.
Fore køretøjer over 3.500 kg kan kategori C1 være relevant. Med kategori C1 må du føre en lille lastbil med en tilladt totalvægt på op til 7.500 kg.
Nye EU-regler for autocampere op til 4.250 kg
Det er samtidig nye regler på vej fra EU, som er særligt interessante for autocampere.
EU vedtog i 2025 et nyt kørekortdirektiv, EU 2025/2205, som blandt andet åbner mulighed for, at en campingbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og op til 4.250 kg kan omfattes af kategori B.
Det er dog ikke en automatisk udvidelse af det almindelige B-kørekort. For at kunne benytte denne mulighed skal føreren have gennemført et nærmere fastlagt uddannelsesforløb, bestået en prøve eller - hvis det enkelte land vælger det - både uddannelse og prøve. Den konkrete ordning skal fastlægges i den nationale lovgivning.
Reglen gælder endnu ikke i Danmark. De gældende danske regler fastholder i dag 3.500 kg som grænsen for kategori B for selve bilen.
EU-landene skal gennemføre det nye kørekortdirektiv i national lovgivning senest 26. november 2028, mens hovedparten af reglerne skal træde i kraft fra 26. november 2029. Den konkrete danske model og dator for, hvornår reglerne for autocampere op til 4.250 kg træder i kraft i Danmark, er endnu ikke fastlagt offentligt.
Det betyder, at en autocamper, der i dag bliver opvejet til eksempelvis 4.000 eller 4.2500 kg, ikke automatisk må køres med almindeligt B-kørekort i Danmark. Indtil de nye danske regler træder i kraft, skal du tage udgangspunkt i de gældende danske kørekortregler.
Bemærk: Det er altid førerens eget ansvar at sikre, at kørekortet giver ret til at føre det konkrete køretøj. Reglerne kan ændre sig, og vi anbefaler derfor at undersøge de aktuelle regler hos Færdselsstyrelsen, hvis du overvejer at opveje din autocamper.
Hvad kan din autocamper opvejes til?
I galleriet her på siden kan du se vejledende eksempler på mulighederne for forskellige chassis- og akselkonstruktioner. Oversigterne viser blandt andet eksisterende og mulige akselbelastninger samt tilladt totalvægt (ZGG/GVW).
Oplysningerne er kun vejledende. Den konkrete mulighed for opvejning skal altid vurderes ud fra den enkelte autocamper og den dokumentation, der gælder for det pågældende køretøj.
Hvad koster en opvejning?
Prisen for opvejning afhænger af, om der kræves tekniske ændringer på autocamperen.
I nogle tilfælde kan en opvejning gennemføres uden ændringer på køretøjet. I andre tilfælde kan der være behov for eksempelvis ændringer af dæk eller andre tekniske komponenter.
→ Se aktuelle priser for opvejning på vores prisside
Har du en konkret autocamper, du gerne vil have undersøgt, kan du kontakt os på:
Når du kontakter os, må du gerne sende oplysninger om autocamperens mærke, model, årgang og nuværende totalvægt. Har du registreringsnummeret, er det også en hjælp.
Har du spørgsmål?
Vi er her for at hjælpe!
Udfyld formularen nedenfor, så vender vi hurtigt tilbage med svar eller et tilbud, der matcher dine behov. Vi ser frem til at høre fra dig!